Trods et resultat før skat på 116,2 mio. kr. er der faktisk tale om en skuffelse for den danske storproducent af entreprenørmaskiner Hydrema, som landede under sine egne forventninger i 2024.
Det står klart, efter at koncernen fra Aalborg har fremlagt sin årsrapport for sidste år.
Hydrema forudså sidste år, at overskuddet i 2024 ville lande mellem 140 mio. og 150 mio. kr. før skat. Resultatet skuffer altså med godt 20 mio. kr.