Den 8. maj mødtes fagforeninger, tillidsrepræsentanter og ledelsen hos Duferco Danish Steel for at drøfte fremtiden for det nordsjællandske stålværk.
Fagforeningen 3F har 30 medlemmer ansat på værket, og for næstformand i 3F Frederiksværk-Frederikssund, Max Pedersen, stod det hurtigt klart, at nedlukningen af Duferco Danish Steels produktion ikke stod til at afværge. Det skriver SN.dk.