23948sdkhjf

Ringsted Maskinfabrik styrker kapaciteten og ser mod nye opkøb

Hos Ringsted Maskinfabrik investerer man endnu engang målrettet i fremtiden. Det sker med en udvidelse af maskinparken og en fornyet ISO-certificering.

På maskinsiden er den nyeste investering et Citizen CNC-drejecenter med Z-, X- og Y-akser samt en subspindel med rotation i X-retningen. Maskinen er udstyret med automatisk stanglader, hvilket gør det muligt at køre ubemandet og opretholde høj kapacitet – også uden for normal arbejdstid. Underleverandøren har allerede en medarbejder klar, som har gennemført træning, og produktionen er i gang.

- Det er ikke tilfældigt, at vi i Ringsted Maskinfabrik investerer i kapacitetsudvidelser i disse år. Vi er i en god forfatning, har udvidet vores kundekreds betydeligt og fornyet os med løsninger og kompetencer, vi ikke havde før. Det gør os mere attraktive, også når vi laver opsøgende arbejde, udtaler direktør Hans Larsen i en pressemeddelelse.

ISO-certificeret kvalitet og miljø

Samtidig har Ringsted Maskinfabrik valgt at genoptage og udvide sine certificeringer. Indtil 2014 var man ISO 9001-certificeret. Den har man nu valgt at genoptage og har også udvidet til at omfatte miljøcertificeringen ISO 14001.

- Vi oplever i stigende grad, at vores kunder efterspørger dokumenterede arbejdsgange, sporbarhed og miljøansvarlighed, og vi ønsker at være en samarbejdspartner, man kan regne med, både i dag og i fremtiden, lyder det fra Ringsted Maskinfabrik.

Virksomheden har udover Danmark kunder i Finland, Holland, Tyskland og England, og der er løbende brug for nye medarbejdere til at servicere de mange kunder.

I den forbindelse byder Ringsted Maskinfabrik i august velkommen til en kvindelig CNC-lærling, som starter sin uddannelse hos den sjællandske underleverandør.

Mere på vej

Hans Larsen understreger, at der er flere investeringer på vej. Allerede nu ser man på nye investeringer i maskinparken, men overvejer også opkøb, hvis den rette mulighed viser sig.

- Vi har tidligere haft god erfaring med at overtage en mindre maskinfabrik og ser det som en naturlig vej til vækst. Kommer den rette mulighed, er vi klar til at udvide yderligere, siger Hans Larsen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062