23948sdkhjf

Erhvervspris til Morsø Jernstøberi

Den nordjyske virksomhed vinder Dansk-Tysk Handelskammers erhvervspris for det unikke samarbejde med deres tyske leverandører og en stor succes på det tyske marked.
- Morsø Jernstøberi er en værdig vinder af Dansk-Tysk Erhvervspris 2013. Det tyske marked spiller en stor rolle for Morsø, da det er en vigtig partner i hele værdikæden. Morsø får leveret deres støbegods fra Südguss i Bayern og det keramiske glas fra Schott i Rheinland-Pfalz. Produkterne udvikler Morsø i samspil med deres tyske leverandører og forhandlere. Tyskland står for 15 procent af totalomsætningen. Det vidner om en virksomhed, der er konkurrencedygtig og formår at kombinere dansk design med tysk kvalitet. Det har også sikret dem international succes, siger Reiner Perau, administrerende direktør i Dansk-Tysk Handelskammer.

- Det er en meget stor glæde for os alle på Morsø at vinde denne erhvervspris, som vi tager som en stor anerkendelse og bekræftelse på, at vi selv efter 160 år på bagen forsat er en virksomhed i absolut topform, udtaler Erik Theill Christensen, direktør for Morsø Jernstøberi.

- I år var Designit, Morsø og Siemens nominerede til Dansk-Tysk Erhvervspris. Tyskland spiller en stor rolle for Designit og Morsø, mens Danmark er en vigtig partner for Siemens. For alle tre virksomheder er et dansk-tysk samarbejde en naturlig del af dagligdagen. Vores finalister er glimrende eksempler på, hvordan dette kan skabe værdi og nye muligheder, fortæller Reiner Perau.

Bestyrelsesmedlem Henrik Isaksen overrakte prisen til Morsøs direktør Erik Theill Christensen ved et Handelskammer-arrangement den 8. november i København.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093