23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Skako tilbage på vækstsporet

Efter flere kvartaler i træk med fald i omsætningen kan Skako nu atter notere fremgang.

I første kvartal steg omsætningen hos den fynske virksomhed med 5 procent sammenlignet med første kvartal sidste år, og endte dermed på 62,0 mio. kr. Det fremgår af Skakos kvartalsregnskab, der blev offentliggjort onsdag eftermiddag.

Skako havde i kvartalet en lille stigning i ordreindgangen på 1 procent, og havde ved udgangen af kvartalet en ordrebeholdning på 204,7 mio. kr., hvilket er lidt højere end ved udgangen af 2024.

- Vi er tilfredse med, at vi er lykkedes med at skabe fremgang i omsætningen på trods af de turbulente markedsforhold i Europa. Skako har i de forgange kvartaler investeret i salgsstyrken inden for især Recycling, og forventer derfor en stigende omsætning i de kommende kvartaler, udtaler bestyrelsesformand Jens Wittrup Willumsen i en kommentar til regnskabet.

Bruttofortjenesten steg med 2 procent til 17,4 mio. kr., og resultat af primær drift (ebit) faldt med 29 procent til 3,2 mio. kr. Faldet i driftsresultatet skyldes ifølge Skako, at man har investeret i salgsstyrken, samt at man har man har haft en midlertidig stigning i kapacitetsomkostninger i forbindelse med to store projekter til det marokkanske selskab Office Cherifien des Phosphates.

De marokkanske ordrer, som har en værdi af 150 mio. kr., er hentet i forretningssegmentet Minerals, som af samme grund havde en stigning i omsætningen i første kvartal på hele 42 procent. I Recycling-segmentet faldt omsætningen med 19 procent, og i Fasteners-segmentet var faldet på 38 procent.

På baggrund af udviklingen i første kvartal fastholder Skako forventningerne til 2025 om en vækst i omsætningen på 30-40 procent og et ebit-resultat på 27-31 mio. kr.

Skako producerer udstyr til at flytte, separere og vaske større mængder materiale – for eksempel vibrerende fødere, transportbånd og sigter.

Skako A/S
Regnskabsår 1. kvartal 2025 1. kvartal 2024
Valuta Mio. kr. Mio. kr.
Nettoomsætning 62,0 59,1
Bruttofortjeneste 17,4 17,0
Resultat af primær drift (ebit) 3,2 4,6
Ebit-margin 5,2 % 7,8 %
Ordreindgang 64,2 63,6
Kilde: Skako

Regnskab Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094