23948sdkhjf

Lander markant ordre til tysk havvindprojekt

Den vestjyske producent af industrielle løsninger i gummi, plast og skum, RG Rom Gummi, har sikret sig en betydelig kontrakt i forbindelse med det tyske havvindprojekt Nordlicht 1, der i alt består af 68 havmøllefundamenter.

Med leverancen til Nordlicht 1 markerer RG Rom Gummi sin 18. tyske havmøllepark, og samlet set har virksomheden nu leveret varmvulkaniserede gummiløsninger til hele 68 havmølleparker.

RG Rom Gummi har igen fået ansvaret for at producere og levere specialfremstillede, varmvulkaniserede gummiløsninger til havmølleparkens fundamenter. Det drejer sig nærmere bestemt om såkaldte boatlandings – et kritisk område på fundamenterne, hvor servicemandskab går ombord og fra borde via servicefartøjer (CTV'er).

Den varmvulkaniserede gummiløsning, som RG Rom Gummi producerer, beskytter stålkonstruktionernes svejsninger og samlinger, når fartøjerne lægger til, for selve aktionen, hvor servicemandskabet overføres til og fra havmøllefundamentet, udsætter stålkonstruktionerne for et massivt pres. Det foregår på den måde, at fartøjet presser sig mod to stålrør, som typisk flankerer en fastmonteret stige. Det kraftige pres er nødvendigt for at holde fartøjet stabilt i bølger og sikre en sikker overgang for mandskabet. Uden denne tætte kontakt mellem skib og fundament vil situationen hurtigt blive farlig – og derfor er det essentielt med en slidstærk og robust gummibelægning, som kan modstå belastningen og samtidig beskytte stålkonstruktionen mod skader.

Nordlicht-vindmølleparken ligger 85 kilometer nord for øen Borkum i den tyske del af Nordsøen og består af to separate områder: Nordlicht 1 med en kapacitet på omkring 980 MW og Nordlicht 2 med cirka 630 MW. Når vindmølleparken er fuldt operationel, forventes den at producere omkring 6 terawatt-timer elektricitet om året.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062