23948sdkhjf
Annonce

Regeringen prøver igen med udbud af havvind - nu med statsstøtte

Statsstøtte på op til maksimalt 55,2 mia. kr. skal sikre, at havvindmølleparker realiseres

Efter en mislykket udbudsrunde sidste år forsøger regeringen og en bred aftalekreds i Folketinget igen:

Læs også: Vinge knækker af Vestas-mølle i stor svensk park

Der skal rejses vindmøller på havet, så store som Storebæltsbroens pyloner, eller faktisk lidt større.

Der udbydes tre havvindmølleparker med en samlet effekt på 3 GW, og som noget nyt lægges der op til, at der kan gives statsstøtte for op til 55,2 mia. kr.

- Med de tre parker forventer vi, at vi kan dække Danmarks eget behov for grøn strøm flere år ud i fremtiden, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) ved præsentation af aftale om havvind.

Da man senest indbød til et historisk stort udbud på havvind på 6 GW, var der ingen, som ville være med.

Det var simpelthen ikke en god nok forretning. Investorerne kunne ikke se, at udbyttet var tilstrækkeligt.

Der var brug for statslig støtte og garantier, hvilket klimaministeren også tidligere har luftet mulighed for.

Regeringen vil have virksomhederne til at konkurrere om særligt et parameter: Prisen. Aftalen fastslår, at det bliver den virksomhed, der kan tilbyde staten de laveste udgifter, der vil vinde.

Den tilgang har været benyttet før, indtil man skiftede præmis og gik efter, at staten skulle have indtægter fra havvinden.

Det slog fejl, og nu er vindmøllevirksomhederne tilbage til at konkurrere om at sikre staten de laveste udgifter.

- Staten påtager sig en risiko i projektet, siger Lars Aagaard.

Læs også: Amerikansk havvindpark trækker stikket efter stort pres fra Trump

Aftalepartierne har prioriteret 27,6 mia. kr. i statsstøtte, mens det forventes, at virksomheder vil investere 57 mia. kr. i projektet.

- Det er først, når udbuddet er slut, at vi kender det faktiske støttebehov, siger klimaministeren.

Der er planen, at der opstilles 150 havmøller, som bliver op til 280 meter høje, når man medregner vingerne. Storebæltsbroens pyloner er 254 meter høj.

- Vi forventer, at de første vindmøller kan snurre i 2032, siger Lars Aagaard.

To havvindmølleparker skal ligge i Nordsøen, og en skal ligge ved Hesselø i Kattegat.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
    Andre Nordiske Medier

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.172