23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Siemens' omsætning vokser efter opsving i kinesiske ordrer

Tyske Siemens kunne i sit skæve andet kvartal notere sig et opsving i kinesiske industribestillinger og togordrer fra USA og Europa. Det har givet fremgang i omsætningen og opvejet for et skrantende hjemmemarked i Tyskland. Det skriver Bloomberg News.

Kinesiske virksomheder er så småt begyndt at arbejde sig gennem store lagerbeholdninger, og det luner hos Siemens, som i de forgangne tre måneder løftede omsætningen med 6 procent til 19,8 mia. euro målt mod samme periode sidste år. Her var der blandt analytikere ventet en anelse mindre på 18,7 mia. euro.

Derudover er der gode takter i mobilitetsforretningen, hvor salget af elektriske tog til USA og Europa var med til at løfte ordrerne med 22 procent til 3,9 mia. euro i kvartalet.

Hjemme i Tyskland var der omvendt tale om tilbagegang, hvor virksomhederne har haft svært ved at følge med konkurrenterne på grund af højere produktionsomkostninger.

I samme omgang har Siemens holdt fast i sine forventninger til året om en vækst i det sammenlignelige salg på mellem 3 og 7 procent. Det er dog med et forbehold om store usikkerheder grundet geopolitiske uroligheder.

Siemens har i forvejen varslet at skære 5.600 job globalt for at imødekomme en svagere efterspørgsel og et strategiskifte mod softwarebaserede produkter.

.\\˙ Marketwire

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|instance-web03