23948sdkhjf

Universal Robots får ny topchef

Teradyne Robotics har udnævnt ny topledelse i selskabets virksomheder Universal Robots og Mobile Industrial Robots (Mir).

Jean-Pierre Hathout, den nuværende president for Mir, tiltræder som president for Universal Robots.

Han efterfølger Kim Povlsen, som efter fire år i spidsen for Universal Robots forfølger en ekstern karrieremulighed.

Kevin Dumas, nuværende vice president of product hos Mir, efterfølger Jean-Pierre Hathout som president for Mir.

Under Kim Povlsens ledelse lancerede Universal Robots en ny generation af kollaborative robotter og AI-klar software, leverede avancerede automationsløsninger og forbedrede services til kunder, og styrkede sit økosystem gennem strategiske partnerskaber.

- Når vi ser mod fremtiden, er vi begejstrede for at blive ved med at bygge videre på dette momentum, siger Ujjwal Kumar, group president hos Teradyne Robotics, i en pressemeddelelse.

- Jean-Pierre har en dyb forståelse af vores industri, kunder og partnere, kombineret med stærk ledelseserfaring og en passion for innovation. Ligeledes har Kevin demonstreret enestående strategiske visioner og operationel ekspertise hos Mir. Begge ledere er ideelt positioneret til at drive de næste kapitler af vækst og innovation for Universal Robots og Mir, fortsætter han.

Jean-Pierre Hathout bringer over to årtiers global ledelseserfaring inden for teknologi og fremstilling med sig til Universal Robots, inklusive seniorroller hos Bosch og SIT Controls USA, mens Kevin Dumas har 13 års erfaring fra Teradyne.

- Dette er en spændende tid for Teradyne Robotics, da Universal Robots og Mir er førende inden for transformative teknologier, der omformer produktions- og logistikbranchen, siger Ujjwal Kumar.

- Med Jean-Pierre og Kevin som vores nye ledere er vi overbeviste om, at vi kan åbne for det enorme potentiale i kollaborative og autonome mobile robotter og levere stor værdi til vores kunder verden over.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Se nøgletal for:
Læs mere om: robotter
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078