23948sdkhjf

Fælgproducent reducerer bemanding efter markant fald i overskud

Moveero i Lunderskov har mærket faldende efterspørgsel og lavere indtjening i 2024

Efter et rekordoverskud i 2023 oplever Moveero i Lunderskov nu et drastisk fald i både omsætning og resultat før skat. Fabrikken har som konsekvens reduceret antallet af medarbejdere og intensiveret investeringer i automatisering og produktionsoptimering.
Det skriver Jydskevestkysten.

Læs også: Galoperende stålpriser satte brat stopper for festen hos fælgproducent

Virksomheden, der fremstiller fælge til landbrugs- og entreprenørmaskiner, har i 2024 noteret et resultat før skat på 15,3 mio. kr. – et fald på over 75 mio. kr. sammenlignet med året før. Omsætningen er samtidig reduceret med næsten 280 mio. kr., og bemandingen er skåret ned med 61 ansatte, hvilket bringer gennemsnitlig beskæftigelse ned på det laveste niveau i fem år.

– 2024 har været præget af en markant markedsnedgang. Vi har reageret hurtigt og målrettet for at begrænse konsekvenserne, lyder det ifølge Jydskevestkysten i selskabets ledelsesberetning.

Trods tilbagegangen har Moveero investeret 11,8 mio. kr. i produktionsforbedringer og indgået en ny finansieringsaftale for at øge fleksibiliteten. Samtidig trækker et gammelt lån til et britisk søsterselskab fortsat ned i regnskabet. Revisorer har udtrykt forbehold vedrørende tilbagebetalingen, og posten belaster egenkapitalen, der nu er reduceret til 96 mio. kr.

Forventningerne til 2025 er forsigtige optimistiske, med et ventet resultat før skat på 25–30 mio. kr. og håb om stabilisering i markedet i 2026.

Direktør Torben Brændgaard har ikke ønsket at kommentere regnskabet yderligere overfor Jydskevestkysten.

Moveero A/S
Regnskabsår 2024 2023
Valuta mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 534,7 811,9
Bruttofortjeneste 82,2 157,8
Resultat af primær drift 7,2 89,4
Resultat før skat 15,3 90,5
Årets resultat 11,9 70,1
Balancestatus 243,7 262,1
Egenkapital 96,2 120,3
Antal ansatte 297 358
Kilde: CVR

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.109