23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

SP Group skærper indtjeningen

På trods af et lille fald i omsætningen i årets første tre kvartaler kunne plast-koncernen glæde sig over stigende overskud.

SP Group omsatte i årets første tre kvartaler for 812,9 mio. kr., og det betød et fald på 1,2 procent sammenlignet med året før. Tilbagegangen skyldes et fald i omsætningen på 8,4 procent i Danmark på grund af færre store projekter.

Alligevel steg EBITDA i samme periode med 13,5 procent til 84,4 mio. kr. og overskuddet før skat med 28,6 procent til 28,3 mio. kr.

- Vi glæder os over, at vor indtjening fortsat øges, selvom væksten i verdensøkonomien er lav. Vore kunder i medico-, cleantech- og fødevarerelaterede industrier, der udgør over 80 procent af vor samlede afsætning, klarer sig heldigvis fortsat godt, udtaler administrerende direktør Frank Gad.

I belægningsvirksomheden Accoat faldt omsætningen i de tre første kvartaler af 2013 med 13,3 mio. kr., og EBITDA faldt samtidig med 9,7 mio. kr. til 18,5 mio. kr. Til gengæld gik det bedre i plastvirksomhederne SP Moulding, SP Medical, Tinby, TPI, Ergomat og Gibo Plast, der samlet havde en lille fremgang i omsætningen. EBITDA udgjorde her 73,0 mio. mod 56,9 mio. i de tre første kvartaler af 2012.

På baggrund af den gunstige udvikling opjusterer SP Group sine forventninger til 2013. Nu forventes et resultat før skat og minoriteter på 45-50 mio. kr. mod tidligere lidt større resultat end i 2012, hvor overskuddet var på 41,6 mio. kr. og fortsat et lidt højere aktivitetsniveau end i 2012.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.146|