Demomaskinerne stod klar og videoerne med maleanlæg og sprøjtekabiner, hvor emner blev malet i alverdens farver, kørte på repeat, da leverandørerne til overfladeindustrien onsdag mødtes til Scandinavian Coating.
Skulle overfladebehandlerne mon have lyst til at omstille anlægget fra luft til el? Eller måske noget nyt, bæredygtigt maling? Hele udvalget var linet op i Forum i indre København, hvor virksomheder fra både Danmark og resten af Skandinavien udstillede.