23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Efter lukning af fabrik: GPV beder dansk chef styre Bangkok-sats

Fabrikschef Morten Skaarup skal sikre optimal produktion i Thailand

Siden 1979 har GPV - eller Glostrup Pladeværksted - haft mekanikproduktion i vestjyske Tarm, men ved årsskiftet er det slut.

CEO i GPV Bo Lybæk har fortalt, at kundernes ønsker om nærhed til slutmarkederne og lavere priser har fået EMS-virksomheden GPV til at tage beslutningen. Fremover bliver mekanikproduktionen konsolideret på selskabets 12.000 kvadratmeter store mekanikfabrik i Bangkok, som man åbnede i 2023.

- Men det her har ikke været en drivkraft bag at åbne fabrikken i Bangkok. Det er flere år siden, vi begyndte på det. Man tænker altid over sammensætningen, men det har ikke haft nogen direkte sammenhæng, siger Bo Lybæk og tilføjer:

- Men i den her situation er det naturligvis fint, at vi har plads til det i Bangkok.

Bærende kraft følger med

Selvom fabrikken er i stand til at varetage mekanikproduktionen i hele koncernen fra januar, er det et tab at måtte dreje nøglen i Tarm, fortæller Bo Lybæk.

Fabrikken råder over cirka 80 ansatte, og i hvert fald én af disse kommer fremover til at forblive en del af koncernen.

Det er Morten Skaarup, der i dag fungerer som fabrikschef på fabrikken i Tarm. I løbet af indeværende år vil han flytte til Bangkok. Her skal han stå i spidsen for GPV's samlede mekanikproduktion.

- Morten bliver ny chef for mekanik i Bangkok. Han er en bærende kraft, så det her gør vi for at styrke ledelsen på mekanikområdet. Han har været chef i Tarm i mange år, så han kender kunder, processer, krav og forventninger, siger Bo Lybæk.

Han tilføjer desuden, at Morten Skaarup ikke har haft noget at gøre med beslutningen om lukningen i Tarm.

Fabrikken i Bangkok har 300 ansatte ud af GPV's cirka 8.000 af slagsen.

Virksomheden har hovedsæde i Vejle og fortsætter med elektronikproduktion i Aars i Nordjylland. Desuden har EMS-virksomheden elektronikproduktion fordelt i 12 lande verden over, blandt andet i Mexico, Slovakiet, Kina, Østrig og Sri Lanka.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125