Teknologivirksomhed regner heller ikke med sorte tal i 2025
Torsdag morgen har Fom Technologies offentliggjort sine finansielle forventninger til 2025.
Her kalkulerer man med en omsætning på 40-60 mio. kr. og et driftsresultat, ebitda, på -15 til -5 mio. kr.
Selskabet har endnu ikke offentliggjort regnskab for 2024, men allerede før offentliggørelsen af selskabets halvårsregnskab i slutningen af august, måtte man nedjustere forventningerne til året, således, at man kalkulerede med en omsætning på 40-60 mio. kr. og et ebitda på -15 til -5 mio. kr. – altså samme forventninger, som man har til 2025.
Dengang lød begrundelsen, at ordreindgangen til solcelle-sektoren var lavere end forventet, idet europæiske og amerikanske virksomheder oplevede hård konkurrence fra Kina.
Fom Tchnologies udvikler og producerer slot die coating-maskiner, som bruges ved udforskning og udvikling af nye produkter af materialer, som skal have en særlig egenskab.