23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Trump har i samtale med statsminister ikke droppet straftold

Danmark ønsker ingen konflikt med USA på handelsområdet, slår statsminister fast igen torsdag

Da statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag talte i telefon med Donald Trump, trak den kommende amerikanske præsident ikke sin trussel om straftold på danske varer tilbage.

Det oplyser Mette Frederiksen efter et møde torsdag i Det Udenrigspolitiske Nævn.

- Det er jo antydet fra amerikansk side, at der desværre kan opstå en situation, hvor vi arbejder mindre sammen, end vi gør i dag, på det økonomiske område. Det er ikke noget, vi på nogen som helt måde anbefaler.

- Vi ønsker ikke at have nogen som helst form for konflikt med amerikanerne på handelsområdet, slår statsministeren fast.

Trumps trussel om at påføre økonomiske sanktioner på danske varer blev luftet i forbindelse med den kommende præsidents genfundne interesse i at få kontrol over Grønland.

Trump blev på et pressemøde 7. januar spurgt, om han ville afvise at gøre brug af militær eller økonomisk tvang i forhold til Panamakanalen såvel som Grønland.

- Nej, jeg kan ikke love noget i forhold til de to, men jeg kan sige dette: Vi har brug for dem for vores økonomiske sikkerhed, lød svaret fra Trump.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157