Eltronic Group kan i dag meddele, at virksomhedens stifter og ejer, Lars Jensen, har overtaget kapitalfonden Blue Equitys ejerandel og nu ejer 90 procent af virksomheden.
Samtidig fortsættes de 10 procent medarbejder-ejerskab.
Siden februar 2024 har Eltronic Group været på markedet for at finde en ny kapitalfond som minoritetsinvestor. Men i processen blev det tydeligt, at den optimale løsning for virksomhedens fremtid var at sikre ejerskabet hos grundlæggeren selv og medarbejderne.