Skoene er kridtet hos Melitek, der producerer polymer- og elastomercompounds til medicoindustrien. Ud over at man netop har præsenteret et solidt overskud i det seneste årsregnskab, er størstedelen af 2023/2024 brugt på en markant opgradering af fabrikken i Nørre Alslev.
Compoundproducenten viser positive tegn på vækst, og virksomheden, der primært leverer plastgranulat til life science-industrien, har offentliggjort et regnskab, der afslører et overskud på 33 millioner kroner og en bruttofortjeneste på 84 millioner kroner.