Siden 1. juli har Tibnors nye adm. direktør og hendes familie skullet vænne sig til at bo i Danmark, og forskellen på det danske og svenske marked har været overraskende for direktøren.
- Danmark ligger meget tættere på Sydeuropa og Tyskland end man skulle tro, og det præger det danske marked mere end det svenske. Der er jo ikke langt fra Sverige til resten af Europa, men det kan godt føles sådan. Det er nok den største forskel. Det danske marked er også mere agilt end det svenske, måske fordi det er et mindre land. I Sverige kan det jo tage to dage at køre fra nord til syd, forklarer Emma Eriksson.