Grenaa Motorfabrik, der er beliggende ved Grenaa Havn, har produceret specialmotorer, reduktionsgear og CP-propelleranlæg siden 1906.
En række af bæredygtige initiver har nu banet vejen til, at virksomheden har fået DI’s Initiativpris i region Norddjurs.
Grenaa Motorfabrik har deltaget i DI’s program, der hjælper små og mellemstore virksomheder med at implementere grønne regnskaber og reducere deres klimaaftryk. Virksomheden har i samarbejde med en økonomielev indført et grønt regnskabssystem, der giver et detaljeret overblik over virksomhedens miljøpåvirkning og identificerer områder for forbedring. Virksomheden har også modtaget Norddjurs Kommunes Grønne Miljøcertifikat, som anerkender deres indsats for at etablere et miljøledelsessystem og reducere miljøpåvirkningen. Og endelig har Grenaa Motorfabrik optimeret deres produktionsprocesser for at reducere energiforbruget og minimere spild, hvilket bidrager til en mere bæredygtig produktion.