Det er lykkedes stålkæmpen Ib Andresen Industri at lande et overskud på 88 mio. kr. før skat i 2023/24. Det er en nedgang fra sidste års overskud på 139 mio. kr og næsten en halvering af overskuddet over de to sidste år.
Men adm. direktør Bjørn Thorsen er godt tilfreds. Året har nemlig været udfordret af kraftigt faldende stålpriser og af store udgifter til at indføre et nyt ERP-system. Desuden er virksomheden blevet solgt til tyske Wegener Stahlservice.