23948sdkhjf

Bila-ejer hædret med endnu en pris

For en uge siden, blev Jan Bisgaard Sørensen, ejer og administrerende direktør hos Bila, kåret som EY Entrepreneur of the Year i region Nordjylland.

Nu kan smykke sig med endnu en titel. Tirsdag blev han nemlig kåret som Årets Ejerleder 2024 i Midt- og Vestjylland.

En klar vision

Med Jan Bisgaard Sørensen i spidsen har Bila gennemgået en imponerende ekspansion gennem både organisk vækst og strategiske opkøb. Han resultatorienterede ledelsesstil, kombineret med hans evne til at skabe en stærk virksomhedskultur præget af ansvar og selvledelse, har været afgørende for Bila Groups fortsatte succes.

- Jan er til stor inspiration for andre ejerledere. Han har formået at skabe vækst med sin klare vision og målrettede fokus på resultater. Hans evne til at engagere medarbejderne og skabe fremdrift i virksomheden har været en essentielt for Bila Groups udvikling, fortæller Mads Hornbæk, partner i PWC i Herning, og fortsætter:

- Jans ledelse er et fremragende eksempel på, hvordan en resultatorienteret tilgang kan balanceres med fokus på medarbejderudvikling. Hans evne til at skabe vækst på en bæredygtig og ansvarlig måde gør ham til et forbillede for andre ejerledere.

Performance og medarbejderudvikling

Jan Bisgaard Sørensen har skabt langvarig succes for Bila Group ved at kombinere et stærkt fokus på performance med en menneskelig tilgang. Ved at give medarbejderne ansvar og indflydelse har han ikke kun øget engagementet og udviklingen internt, men også sikret, at virksomheden effektivt kan integrere nye opkøb og skabe synergier på tværs af koncernen.

- Jan har formået at skabe en kultur, hvor medarbejdernes trivsel er en prioritet, samtidig med at virksomheden har fortsat sin vækst og udvikling. Hans kombination af menneskelighed og performance gør ham til en succesfuld ejerleder, fortæller Henrik Rasmussen, Nykredits regionsdirektør i Midtjylland.

Hos Dansk Erhverv er man ikke i tvivl om, at Jan Bisgaard Sørensen er den rette vinder af Årets Ejerleder 2024 i Midt- og Vestjylland:

- Jan har formået at forene præcise mål med et fokus på at udvikle medarbejderne, og det er denne kombination, der har gjort Bila Group til en succes. Hans evne til at drive vækst, samtidig med at han skaber en sund virksomhedskultur, er inspirerende, siger Natasha Brandt, direktør i Dansk Erhverv.

Udover Jan Bisgaard Sørensen var også Anders Stampe fra Karup Design og Torben Vissing fra Dansk Værktøjs Salg nomineret til prisen.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11