23948sdkhjf

Bila er nordjysk mester i vækst

De nordjyske vækstskabere blev hyldet ved en festlig regional finale i EY entrepreneur of the year 2024, der fandt sted i Aalborg tirsdag.

Innovation, stærk entrepreneurånd og et godt ry er blandt det, der har sikret automationsvirksomheden Bila og ejer Jan Bisgaard Sørensen prisen som årets vækstskaber i region Nordjylland.

- Købmandskab, ejerskab og teamwork er med til at sikre deres succes. Ud over deres flotte vækst lagde juryen blandt andet også vægt på, at Bila har markeret sig som en global spiller og er på vej ind på flere nye markeder. Vækstpotentialet for Bila er stort, især fordi der er stor efterspørgsel indenfor en bred industri på det, som de tilbyder, nemlig optimering af produktionsprocesser, siger Allan Terp, partner i EY og ansvarlig for region Nordjylland i EY Entrepreneur Of The Year.

Udover Bila var også Blue Power Partners, Jemeka 2, Powercon og Skanda nomineret.

Med den regionale sejr er Bila klar til landsfinalen i EY entrepreneur of the year, som finder sted 28. november 2024. Her bliver en af de seks regionale vindere kåret som samlet vinder i Danmark.

Startups på ølkassen

Igen i år blev der udover hovedprisen som entrepreneur of the year uddelt en pris i startup/scaleup-kategorien, hvor tre virksomheder var på scenen for at pitche deres virksomhed. Virksomhederne Rabatta, Sternula og Identity Stack, der er blandt 18 finalister, som kan vinde kategorien ved landsfinalen, havde fire minutter hver til at fortælle deres historier til publikum.

- Jeg bliver hvert år begejstret for de unge virksomheders ærlighed, engagement – og ikke mindst deres fantastiske ideer. At de har modet til at stille sig op foran erfarne erhvervsfolk og på en hudløst ærlig måde og lige fra hjertet pitcher deres virksomhed, gør et stort indtryk, udtaler Per Frandsen, der er ansvarlig for startup/scaleup kategorien ved EY entrepreneur of the year.

Han fortæller videre, at både den regionale jury og landsjuryen har været begejstret for det samlede felt på i alt 18 virksomheder, som de har kaldt et af de mest spændende felter i mange år.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063