Det er ultralydsanlæg til rensning af komplekse metalkomponenter, der i øjeblikket er med til at trække ordrebeholdningen op hos Cleentek. De seneste måneder er efterspørgslen steget kontinuerligt, og det er både store multitrinsanlæg og mindre løsninger, der sendes afsted fra produktionen i Vejle.
Aftagerne er primært produktionsvirksomheder i metal- og aluminiumsindustrien, som nu sætter yderligere fokus på renseprocessen, men også underleverandører til medicoindustrien og fødevaresektoren efterspørger nye anlæg.