En konstant summen af international bevågenhed lagde sig som et solidt lydtæppe over AM Summit, der i sidste uge blev afholdt i Øksnehallen.
Knap 1.000 mennesker havde indfundet sig i DGI Byens 5.500 kvadratmeter store hal, der for første gang dannede rammen om den årlige konference for Skandinaviens additive fremstillere. Et nødvendigt venue-skifte, for ikke blot slog deltagerantallet - igen - rekord, antallet af udstillere havde også sneget sig op over 60.