Skal Danmark lykkes med at opføre 35 GW havvind som led i en enorm fælleseuropæisk energiaftale frem mod 2050, skal der trækkes på alle gode kræfter - både robotter og mennesker i ind- og udland.
Det mener Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal.
Han deltager torsdag i et Nordsømøde på sin gamle arbejdsplads Lindø i Munkebo, hvor ministre fra en række EU-lande og chefer i industrien samles.