Hovedparten af aktiviteterne i konkursboet efter Sealing System blev forleden overtaget af automationshuset Bila.
Det er ikke nogen ny disciplin for det nordjyske automationshus at ekspandere gennem opkøb. Tidligere er blandt andet PJM (Poul Johansen Maskiner), Kilde Automation, Reo-Pack og Dan-Palletiser blevet indlemmet i Bila Group.