23948sdkhjf

Stifter af JPBC er død

Jens Peter Høgh (1940-2024) er død. JPBC, Jysk Plade Bearbejdnings Center, har skrevet følgende mindeord.

Det er med stor respekt og taknemmelighed, at vi mindes Jens Peter Høgh, som i 1986 var med til at stifte JPBC. Jens Peter var ikke kun en dygtig og dedikeret forretningsmand, men også far, ven og kollega. Gennem hele sit liv efterlod han værdifulde aftryk på både sin familie og den virksomhed, han var med til at opbygge.

Jens Peter var uddannet vogn- og beslagsmed, han var dygtig til sit håndværk, og blev kendt for sin rolige, jordnære tilgang til livet og sit arbejde. 

- Min far var altid til stede – lyttende, åben og med en særlig evne til at skabe tryghed omkring sig. Han var en stille mand af få ord, men når han talte, gjorde det indtryk, fortæller Henrik Høgh.

Bygget på ordentlighed

I 1986 spillede Jens Peter en central rolle i etableringen af JPBC. Sammen med fire kolleger og en enkelt revolverstanser grundlagde de virksomheden med en fast tro på, at ordentlighed og hårdt arbejde ville drive dem fremad. Hans vision for JPBC var klar: at skabe en virksomhed, hvor kvalitet og kundeservice altid var i højsædet.

Selvom Jens Peter ikke længere er iblandt os, vil hans minde leve videre i alt, hvad JPBC står for. Hans engagement og stærke værdier vil fortsat være en del af virksomhedens fundament i mange år fremover. 

- Vi vil ære ham ved at føre hans vision videre – en virksomhed bygget på ordentlighed, fokus på mennesker og en stærk tro på fremtiden, slutter Henrik Høgh.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078