Når Automatik-messen løber af stablen over tre dage fra tirsdag den 10. september, så vil arrangørerne i år have ekstra fokus på de mange studerende og fagskoleelever, der traditionelt også slår et smut forbi messen.
- Som noget nyt har vi anbefalet, at de studerende kommer om torsdagen, for så kan vores udstillere ligesom være klar til at tage imod dem, hvis de vil have noget andet personale med; en HR-medarbejder eller nogle unge mennesker for eksempel, der kan tale lidt øjenhøjde til de unge studerende, forklarer projektleder Sisse Merrild.