23948sdkhjf

Sintex sparer over en kvart million med lean

Hobro-virksomheden har fået kontant afkast på bundlinjen ved at deltage i Teknologisk Instituts særlige leankursus.
Lean kan være en særdeles guldrandet investering.

Det mener man hos Sintex A/S, som opnåede kontante besparelser efter at have deltaget i uddannelsen ”Lean Navigatør i produktion” under Teknologisk Institut.

- I løbet af de ni uger, det tog mig at gennemføre Teknologisk Instituts Lean Navigatør-uddannelse, har vi faktisk kunnet finde besparelser herude i produktionen for omkring 300.000 kr., siger Jon Chris Almskou, Head of Technical Production hos Sintex.

Han er derfor ikke i tvivl om, at uddannelsen har været en god investering for Hobro-virksomheden, som blev grundlagt i 1997 som en knopskydning fra Grundfos.

- Vi har blandt andet øget produktiviteten, fået færre varer i arbejde og på enkelte af vores nøgleudstyr har vi reduceret omstillingstiden med omkring 25 procent. Det har betydet et øget dækningsbidrag og en årlig besparelse på cirka 300.000 kr., mens uddannelsen kostede 30.000 kr., konstaterer Jon Chris Almskou.

Dyrebar manuel kontrol overflødiggjort
Uddannelsen er baseret på, at deltagerne parallelt med den teoretiske undervisning arbejder med konkrete forandringer hjemme i virksomheden. Og det er en af de største styrker ved uddannelsen, mener seniorkonsulent Kry Herholdt fra Teknologisk Institut.

- Uddannelsens deltagere har taget fat på mange spændende opgaver, hvoraf højst 10‐15 procent ville være blevet gennemført uden den indpiskning og coaching, som det giver at deltage, siger han.

Postulatet bakkes op af Jon Chris Almskou fra Sintex. Han oplevede problemer i produktionen med et lille emne, som betød, at Sintex var nødt til at indføre en manuel kontrol, som årligt kostede virksomheden 100.000 kr. i arbejdstimer.

Problemet blev løst, da Jon Chris Almskou fik tid til at gå i dybden med det på lean-kurset.

- I en af de opgaver, jeg lavede, valgte jeg at fokusere på problemstillingen og bruge lean-værktøjet Poke-Yoke. På den måde lykkedes det faktisk at fejlsikre udstyret, og vi lykkedes med at fjerne problemet. Den samlede løsning har kostet omkring 2.000 kr. i materialer og måske 15-20 programmeringstimer, men til gengæld har vi helt kunnet fjerne den manuelle kontrol, konstaterer han.

Artiklen er en del af temaet Lean.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094