23948sdkhjf

Vestas øjner medvind

Inden USAs kongres i dag lukker ned forud for det amerikanske præsidentvalg den 2. november, er det muligt, at den særlige skatterabatordning for vindenergi - den såkaldte PTC - bliver forlænget helt frem til udgangen af 2006, skriver DR Nyheder Online.
Forslaget om forlængelse indgår i et tillæg til en selskabsskattelov, som forhandlerne fra kongressens to kamre, Repræsentanternes Hus og Senatet, nu er nået til enighed om. Repræsentanternes Hus vedtog loven i går, og i dag ventes Senatet at stemme om den. Spørgsmålet er imidlertid, om den indeholder en forlængelse af PTC'en til 2006, eller kun til udgangen af 2005, skriver DR Nyheder Online.

Politikerne har kæmpet for at få selskabsskatteloven igennem snarest muligt, da den vil ophæve en skattelempelse for eksportører, som verdenshandelsorganisationen WTO anser for at være et ulovligt handelssubsidie.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094