23948sdkhjf

Spinout-virksomhed i massiv vækst

Den 1. januar 2023 etablerede den vestjysk Priess-koncern selskabet Priess District Heating i Herning, som dedikeret leverandør af pumpe-, veksler- og boosterstationer til optimering af fjernvarmenettet.

Den manøvre har vist sig at været en god ide. I selskabets første regnskabsår lød omsætningen på 59,0 mio. kr. I 2022 var omsætningen for samme forretningsområde 16,5 mio. kr., og selskabet kan derfor notere en omsætningsstigning på 257 procent, og et positivt resultat på bundlinjen på 1,8 mio. kr. før skat i sit første leveår.

- Vi er stolte over, at vi med strategien er kommet godt fra start og kan bidrage til en hurtig og effektiv udbygning af fjernvarmenettet. Det skyldes dog i lige så høj grad en kæmpe indsats fra medarbejderne og en stærk kombination af konkrete løsninger og teknologier, fastslår Jacob Eybe Holdgaard, business unit manager hos Priess District Heating, i en pressemeddelelse.

Han blev i 2022 ansat i Priess A/S som ansvarlig for den tekniske afdeling inden for fjernvarme. Med hans erfaring inden for blandt andet biomasseanlæg har han høstet værdifuld viden om store projekter og den grønne omstilling. Derfor var han det naturlige valg som business unit manager og ansvarlig for driften, da Priess District Heating blev udskilt.

Thomas Rohde, CEO i såvel Priess A/S som Priess District Heating, supplerer:

- Opgaverne inden for fjernvarme er typisk meget komplekse projektsalg, der stiller store krav til projektstyringen. Med et selvstændigt selskab kan vi bedre fokusere indsatsen, og Jacob Eybe Holdgaard har bidraget til at udvikle og professionalisere projektorganisationen. Vi har nu otte i stedet for tre dedikerede medarbejdere, som udelukkende arbejder med udvikling og styring af projekter inden for fjernvarmeområdet. Det har kunderne kvitteret for.

Priess District Heating har hovedkvarter i Herning, hvor de kundetilpassede plug and playinstallationer produceres til fjernvarmeprojekterne i en fabrik på i alt 3.200 kvadratmeter, der blev etableret i 2023. Der blev samtidig indrettet nye faciliteter til administrationen og til projektafdelingen.

Det er primært det danske og svenske marked for fjernvarmeinstallationer, der har bidraget til den store vækst i 2023. Efterspørgslen skyldes blandt andet udbygningen af fjernvarmenettet, herunder omstillingen fra opvarmningen med naturgas til mere bæredygtige energikilder.

Den hidtil største ordre inden for fjernvarme blev leveret til et stort svensk projekt i 2023, nemlig to 96 kvadratmeter store plug and play-pumpestationer til Felix-projektet, som forbinder fjernvarmekunderne i Sandviken nord for Stockholm med overskudsvarme fra Gävle gennem en 22 km lang fjernvarmeledning.

I 2024 forventes en fortsat stigende omsætning. Dels fra det danske og svenske marked, som hidtil har aftaget alt, hvad der kunne produceres, til nu også at kigge på andre nærmarkeder.

Priess District Heating A/S
Regnskabsår 2023
Valuta Mio. kr.
Nettoomsætning 59,0
Bruttofortjeneste 10,2
Resultat før finansielle poster 2,0
Resultat før skat 1,8
Årets resultat 1,4
Balancestatus 12,1
Egenkapital 1,8
Antal ansatte 6
Kilde:

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156