23948sdkhjf

Støberikoncern fordobler næsten sit resultat efter "tilfredsstillende" år

Resultatet før skat blev næsten fordoblet, men omsætningen faldt en my, viser årsregnskabet for Birn Group

Energikrisen har tidligere kunnet mærkes på bundlinjen hos støberikoncernen Birn, og det kan den fortsat, nu hvor priserne er faldet, viser det netop offentliggjorte årsregnskab.

I 2022 kunne Birn præsentere en omsætning på 1,5 milliarder kroner, i 2023 lå den på 1,4 milliarder. Det skyldes primært et fald i omkostningerne til energi, som er blevet viderefaktureret til kunderne, skriver Birn i en pressemeddelelse.

Mens kunderne således kan glæde sig over lavere priser, kan Birn glæde sig over et pænt overskud i 2023. 63 millioner kroner før skat blev resultatet i 2023 mod 35 millioner før skat i 2022.

- Det er bestemt positivt, at vi har formået at opnå og sågar forbedre forventningerne til årets resultat, hvilket blandt andet skyldes en bedre udvikling end forventet i vores udenlandske datterselskaber. Derudover arbejder vi helt generelt i alle vores selskaber med optimering af processer, produktivitet og performance, og det er godt at se, at det har en effekt på bundlinjen, siger koncerndirektør Claus Beier.

Birn Group består af selskaberne Birn i Holstebro, Tasso i Odense, Uldall i Vejen samt Birn Germany i Tyskland, Kockums Maskin i Sverige og Tasso Bernareggi i Italien. Det positive resultat skyldes blandt andet, at synergien mellem datterselskaberne blev styrket i 2023, udtaler direktøren.

- Vores samarbejde på tværs af koncernen og i forskellige funktioner i selskaberne er intensiveret, og det har også været medvirkende til det positive resultat. Vi arbejder sammen som ét team på tværs af koncern og datterselskaber, og vi har i løbet af det seneste år optimeret på samarbejdet om fælles kunder og markeder, forklarer Claus Beier.

VALD. BIRN A/S
Regnskabsår 2023 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 1,4 1,5 1,1
Bruttofortjeneste 184,2 150,8 116,3
Resultat af primær drift 47,8 24,4 937
Resultat før skat 63,6 35,3 7,6
Årets resultat 47,4 22,9 6,0
Balancestatus 853,5 857,9 798,7
Egenkapital 500,5 457,9 437
Antal ansatte 759 768 743
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11