23948sdkhjf

Stadig håb for konkursramt smedevirksomhed

Den 29. maj blev fynske Smel Industry erklæret konkurs i Skifteretten i Svendborg.

Men måske kan virksomhedens 10 medarbejdere snart vende tilbage til maskinerne. I hvert fald forsøger kurator Flemming Hartvig Pedersen stadig at sælge konkursboet som et hele. Det skriver Fyens.dk.

- Det, jeg kan sige, er, at der er interesse for boets aktiver inklusive driften - jeg kan ikke sætte navn på, hvem det er, der er interesseret. Det vil jo alt andet lige være det, der kunne give mest til kreditorerne, og det kunne også være interessant for de ansatte, for så har de et arbejde, siger han til Fyens.dk.

Direktør og medejer af Smel Industry, Henrik Valente Mortensen, har tidligere fortalt til Fyens.dk, at baggrunden for konkursen blandt andet er, at man ikke kunne skaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft til at honorere de ordrer, man har haft.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111