23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Vestas forbigået i eksportkanon

Til gengæld er konkurrenten Siemens Wind Power blandt de 30 virksomheder, der skal inspirere dansk erhvervsliv.

Højst overraskende er der ikke blevet plads til Vestas i den eksportkanon, som et kanonudvalg præsenterede for offentligheden onsdag.

Til gengæld er Siemens Wind Power med på listen, hvor også andre metal-relaterede repræsentanter har fundet vej; Grundfos, Universal Robots, Welltec, FLSmidth og Haldor Topsøe.

- Vi ønsker at fortælle den samlede fortælling om dansk eksport med kanonen. Det er helt centralt, at vi lærer den at kende, for vores velstand og vores velfærd afhænger af erhvervslivets eksportevner, siger Bjarke Møller, chefredaktør hos Mandag Morgen, der har været med i kanonudvalget.

300 kandidater

De 30 virksomheder er udvalgt blandt mere end 300 kandidater, der blev indstillet, da der var åbent for nomineringer i maj og juni, og blandt andre markante eksportvirksomheder, der ikke er med i kanonen, kan nævnes; Danfoss, Danish Crown, Rambøll, Cowi, Jysk, B&O, Rockwool, Danisco og Bjarke Ingels Group.

De 30 eksportvirksomheder, der har fundet vej til den endelige kanon, omsætter for mere end 850 mia. kr. om året og beskæftiger flere end 75.000 medarbejdere herhjemme. De 30 virksomheder er:

- Carlsberg

- DSV

- Falck

- FLSmidth

- Fritz Hansen

- Haldor Topsøe

- Henning Larsen Architects

- IO Interactive

- ISS

- Mærsk Line

- Novasol

- Novo Nordisk

- Novozymes

- Foss Analytical

- Oticon

- Welltec

- Coloplast

- Arla Foods

- Danske Commodities

- Designit

- Grundfos

- Siemens Wind Power

- Systematic

- Bestseller

- DLF Trifolium

- Ecco

- Fertin Pharma

- Orana

- Universal Robots

- Lego

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141