Hvis myndighederne siger ja, går ejerskabet af DOT snart fra én kapitalfond til en anden. Overfladebehandlingskoncernen, der har 590 ansatte i Danmark, Norge og Sverige, har en ledende markedsposition i Skandinavien indenfor varmgalvanisering, pulverlakering, maling og metallisering.
Siden 2008 har Jysk Fynsk Kapital, der blandt andet ejes af Birn-Fonden, været medejer af DOT og siden 2016 majoritetsejere. Nu er DOT blevet solgt til Kirk Kapital, men virksomheden vil fortsætte sin nuværende udvikling, siger adm. direktør Henrik Steen-Jørgensen i DOT.