23948sdkhjf

Metalbearbejdnings-virksomhed tog første spadestik til ny, stor fabrik

Snart skal de store flyttekasser i brug, når virksomheden Triplan, der producerer bygningsprofiler og fuldglasvægge, flytter fra Ishøj til Business Park Ringsted. Torsdag blev første spadestik taget til de 11.500 kvadratmeter der skal rumme en topmoderne fabrik, lager og administration.

CEO i Triplan, Klaus Groth Larsen, er glad for endelig at komme i gang.

- Det er en stor dag for Triplan. Vores nye byggeri, der DGNB-certificeres i kategorien sølv, kommer til at danne rammerne for en topmoderne metalbearbejdningsfabrik, hvor den grønne omstilling, styrkelse af biodiversitet og arbejdsmiljø er tænkt ind fra starten. Fabrikken er nøglen til fortsat vækst for Triplan og med mangel på arbejdskraft er vi glade for at kunne tilbyde vores nuværende og kommende medarbejdere nye og spændende rammer i Ringsted, siger han i en pressemeddelelse.

Borgmeter i Ringsted Kommune, Klaus Hansen, gav en hånd med til det indledende gravearbejde.

- At Triplan har valgt, at flytte deres virksomhed her til Ringsted er naturligvis noget, vi både glæder os over, og som vi påskønner. Vi har valgt at være en aktiv kommune i udvikling og vækst, og derfor glæder vi os ikke mindst over de arbejdspladser, der nu skabes med den vækst, Triplan forventer. Vores arbejdsmarkedscenter står allerede klar til at hjælpe med at finde den fornødne arbejdskraft, fortæller Klaus Hansen, der glæder sig til at følge Triplans etablering i Ringsted.

- Vi har mange spændende og dygtige virksomheder i Ringsted, og det er dejligt, at vi nu kan føje en mere til listen.

Triplan blev etableret i 1946 som smedevirksomhed. I dag producerer Triplan fuldglasvægge og døre samt lyd- og brandvægge i glas til kontorer og andre byggerier. Desuden produceres stål- og bygningsprofiler, både standardprofiler til gipsvægge, etagedæk og ydervægge samt bygningsprofiler på specialmål. Triplan har ud over hjemmemarkedet eksport til hele Europa med Tyskland og Skandinavien som de primære markeder.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14