- Jeg håber virkelig, at jeg finder ud af, hvem jeg skal stemme på. Det her er jo det aller vigtigste emne, sagde en deltager forventningsfuldt på vej ind til Dansk Industris, DI, valgdebat mandag.
Alle siddepladser var besat i den store sal i Industriens Hus, og tilhørerne var primært kommet får at høre om ét emne: hvad ville kandidaterne gøre for mindske konkurrencepresset fra Kina og USA og styrke virksomhedernes konkurrenceevne?