Når flere tusind mennesker mødes på Engage Festival den anden weekend i juni for at sætte fokus på og samle penge ind til danske veteraner, er festivalens hovedsponsorer ikke velkomne.
Efter protester fra en række af de kunstnere, der skal spille på festivalen, har Veteranfonden, der arrangerer Engage, nemlig bedt Terma, Systematic og Military Equipment Denmark om at trække sig som sponsorer.