23948sdkhjf

Nye medejer og frisk kapital til robotproducent

Autonomous Units får tilført ny kapital gennem eksisterende investorer samt ved tilføjelsen af en ny tung fynsk investor

For snart fire år siden stiftede Flemming Thinggaard Autonomous Units som et beskedent garageprojekt. Året efter kom Søren Bjerre og Karsten Thinggaard med som co-founders.

I dag har virksomheden udviklet sig til en etableret innovator inden for levering af service- og infotainmentrobotter, med specialiserede løsninger der er særligt velegnede i for eksempel sundhedssektoren, lufthavne, messecentre og shoppingcentre.

I 2023 kom Hands-on Mikrofonden ind som en del af ejerkredsen, da fonden lagde et ”ikke ubetydeligt millionbeløb". Nu har Hands-on Mikrofonden, samt flere tunge investorer fra miljøet omkring denne fond, givet robotproducenten endnu en kapitalindsprøjtning, og samtidig er robot-investor Søren Juul trådt ind som medejer. Dermed er selskabets finansielle og strategiske position blevet styrket.

- Autonomous Units er en spændende virksomhed med globalt og skalerbart potentiale. Med fokus på den gode kundeoplevelse ved brug af collaborative robotter ligger dette rigtig godt i tråd med de øvrige investeringer, jeg har foretaget, forklarer Søren Juul Jørgensen fra Juul Holding, der kender Flemming Thinggaard fra deres fælles tid omkring Mir.

Stort potentiale for servicerobotter

Desinfektionsrobotter, der er virksomhedens første produktområde, fortsætter med at udvikle sig og blive brugt i sundhedssektoren, med DMD4000-robotten i drift på institutioner som Bispebjerg Hospital. Infotainmentrobotterne, kaldet Gallery, præger allerede offentlige rum i både Danmark og Tyskland, og virksomheden arbejder på at udvide deres tilstedeværelse globalt.

- Jeg er meget stolt over, at det der for snart fire år siden startede som et garageprojekt nu er blevet en etableret virksomhed, som allerede er lykkedes med at komme ud over landets grænser, udtaler Flemming Thinggaard, og tilføjer:

- Potentialet for servicerobotter er stort og står foran det helt store gennembrud. Netop i disse miljøer har de collaborative AMR-robotter deres styrke, da miljøerne er konstant omskifteligt.

I forbindelse med kapitaludvidelsen foretages rokader i den daglige ledelse, da Karsten Thinggaard overgår til en mere rådgivende rolle i virksomhedens advisory board, og Flemming Thinggaard overtager den daglige ledelse som administrerende direktør. Søren Bjerre forbliver i den kommercielle rolle.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11