23948sdkhjf

Ny kantbukker styrker kvaliteten hos Skandia

Det skal være bedst og ikke billigst, hvis man skal være på markedet, mener Hørning-fabrikken, som netop har nyinvesteret.
- Man kan ikke spare sig til overskud ved at lave dårlig kvalitet. Derfor er vi nødt til kontinuerligt at udvikle maskinparken med nye investeringer siger Peter Nymand, som er salgschef for Skandia Laser Teknik.

Den ordrebaserede virksomhed, der holder til i en nedlagt landbrugsejendom nær Århus-forstæderne Hasselager og Hørning, taler om den nye kantbukker fra Bystronic, som fabrikken for nylig har taget i anvendelse.

At valget faldt på Bystronic var naturligt, da resten af maskinparken er leveret af Bystronic. Og det er ikke nødvendigvis for loyalitetens skyld. Peter Nymand kalder Bystronic for "Rolls Roycen inden for maskiner". Og den skulle ikke være billigt - den skulle være bedst.

- Det giver os en optimal synergieffekt, når man for eksempel kan anvende den samme software til alle maskiner, siger han.

Større tryghed
Også klejnsmed Tonny Egeriis, som dagligt betjener maskinen er tilfreds. Maskinen bukker i et højere tempo og sikrer en mere ensartet og højere kvalitet på de enkelte emner. Men ikke mindst også fordi, at maskinen nøje kan skelne fingre og metal.

- Det gør selvfølgelig, at man bliver lidt tryggere, siger han.

Udskiftningen er dog langt fra ren luksus og for komfortens skyld, understreger Peter Nymand.

- Kravene for at være med på markedet er efterhånden så høje, at vi typisk må udskifte den ældste laserskærer med en ny maskine hvert andet år.

Han forventer blandt andet, at langt flere bukkeopgaver fremover bliver i huset.

Skandia Laser Teknik producerer især løse emner til vindmøllegiganter som Vestas og Siemens.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094