23948sdkhjf

Svejsekompetencer til alle formål

Håndværk og ny teknologi går hånd i hånd hos Hosta Industries, hvor man gør man en dyd ud af at besidde en bred vifte af svejsekompetencer. På den måde kan virksomheden agere underleverandør til en lang række kunder i bl.a. landbruget og transport-, logistik- og møbelbranchen.

Der er travlhed hos Hosta Industries i Hjallerup i Nordjylland. Som underleverandør til danske og udenlandske virksomheder fremstiller man store og små emner i stål, rustfrit stål og aluminium, og den slags produkter er der efterspørgsel på i øjeblikket, forklarer afdelingskoordinator for svejseafdelingen, Jens Chemnitz: 

“Der er nok at se til, og vi er netop nu i gang med at flytte vores svejseafdeling, så vi kan få mere plads. Vores fabrik er allerede gearet til præcisionsarbejde, men vi optimerer konstant. Det handler om at fremtidssikre og gøre os i stand til at håndtere større emner i produktionen.”

Mange svejsekompetencer i huset

Som svejserkoordinator er Jens Chemnitz selv med til at svejse emner for kunderne, ligesom han fungerer som daglig leder for svejseafdelingens 10 medarbejdere. De arbejder i treholdsskift for at kunne følge med bestillingerne, og samlet set kan de bl.a. arbejde med TIG-svejsninger, MIG/MAG-svejsninger, CO2-svejsning samt punkt- og boltsvejsning.

“Vi producerer fra de rå plader, til de færdige produkter – det eneste, vi ikke udfører er overfladebehandlinger såsom maling, galvanisering og anodisering.”

One stop-løsning holder produktionstiden nede

Kunderne nyder godt af den brede vifte af kompetencer, for på den måde holdes produktionstiden og dermed også prisen nede på et attraktivt niveau – ligesom man sparer evt. transporttid, hvis emnerne skulle fragtes fra én producent til en anden. 

“Kunderne vil have det billigste produkt – og de vil helst have det i går.”

For at opfylde disse krav har man bl.a. indkøbt to store svejserobotter og én af de mindre og lettere tilgængelige Co-Welder-robotter. 

“Robotterne giver ensartede emner og sikrer et højt kvalitetsniveau,” siger Jens Chemnitz

Han håber i øvrigt, at Hostas mange forskelligartede arbejdsopgaver kan være med til at tiltrække flere smede. 

“Det er sjovt at være smed, og det nyder vores lærlinge også godt af, for de kommer godt rundt om det hele og lærer også programmering af robotterne – for de er en del af fremtidens arbejdspladser.”

FAKTA: Hosta Industries

Produktionsvirksomheden Hosta Industries ligger i Hjallerup i Nordjylland og har mere end 50 års erfaring med at producere og levere høj kvalitet inden for stålbearbejdning, herunder laserskæring, kantbukning, svejsning, CNC-bearbejning, rørskæring og meget mere. Virksomheden kan varetage både prototype, planlægning, materialeindkøb, produktion, montering, videreudvikling, kvalitetssikring, emballering og logistik.

Se mere på www.hosta.dk

Kilde: Hosta Industries

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156