En stilladsarbejder fra Karstensens Skibsværft i Skagen kan ikke længere arbejde, som han plejer.
En ulykke på værftet lørdag den 9. juli 2016 i tanken på et skib har sendt ham ud i et langt sygdomsforløb. I dag er han i fleksjob og er nede på 12 timers arbejde om ugen på grund af rygsmerter.
Den 50-årige stilladsarbejder fra Frederikshavn har kørt en civil retssag i byretten mod Danmarks største skibsværft, Karstensens Skibsværft.