23948sdkhjf

Strategi virker: Markant fremgang hos Exodraft

I Langeskov har industrivirksomheden Exodraft haft et travlt 2023, centreret omkring at samle og styrke gruppens tre divisioner

Hos Exodraft Group har man de seneste år opkøbt og konsolideret flere virksomheder, og der smitter af på virksomhedens 2023-regnskab.

Exodraft har generelt været kendt som producent af røgsugere, men gennem opkøbene er det blevet suppleret med kompetencer inden for køle-, fryse- og varmegenvindingsanlæg samt varmepumpe- og køleanlæg.

Gruppen udgør derfor i dag tre forskellige markedsorienterede divisioner: Exodraft, Exodraft Energy og Energy Climate.

Bestyrelsesformand Søren Østergaard Sørensen er tilfreds med den udvikling, der har været i transitionen.

- Bestyrelsen oplever et stærkere Exodraft, hvor de tre divisioner har eget tydelige og klare markedsfokus. Det er tilfredsstillende, at vi som følge af transitionen kan se tilbage på 2023 som et vellykket regnskabsår. Vi har flyttet os fra at være primært repræsenteret i det private segment til nu at have slået stærke rødder i energisektoren. Vi kan tilbyde komplette løsninger, der bidrager til den grønne omstilling og lever op til vores markedsløfte ”Din energi. Optimeret.”. Vi er godt igennem at udleve vores strategiplan, det vi valgte at gøre virker. Nu er vi klar, meddeler bestyrelsesformanden i en pressemeddelelse.

Administrerende direktør i Exodraft Group Anders Haugaard har haft en klar vision om at præge fremtidens marked, med fokus på at bringe mere professionel eksekvering og leverance til markedet. Kunden skal være i fokus, og der skal være en faglig stolthed i at sætte standarden for branchen.

- Det glæder mig, at den imponerende indsats, som medarbejderne har lagt, også kan ses i årets resultat, hvor ebitda er forbedret med 13,5 millioner i forhold til 2022. Vi udvikler os positivt, og kan se værdien i det stykke arbejde, der har ligget i at styrke og udvikle virksomheden, siger han, og fortsætter:

- Det varmer mig særligt, at vi i Energy-divisionen nu leverer energiprojekter af enorm høj kompleksitet og professionalisme, som vi ser i Viborg og Silkeborg. Vi er med hele vejen fra dimensionering til servicering, og kan med stolthed konstatere, at varmepumpeanlægget i Viborg leverer 10 procent mere end specificeret.

Exodraft Group beskæftiger i dag 160 medarbejdere. Selskabets bruttofortjeneste steg med 11 procent i 2023 til 130,4 mio. kr., mens overskuddet før skat steg med hele 59 procent til 7,4 mio. kr.

Exodraft A/S
Regnskabsår 2023 2022
Valuta Mio. kr. Mio. kr.
Bruttofortjeneste 130,4 119,0
Resultat før finansielle poster 11,5 6,8
Resultat før skat 7,4 4,7
Årets resultat 4,5 5,1
Balancestatus 234,0 210,0
Egenkapital 93,9 89,6
Antal ansatte 152 154
Kilde: CVR

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14