23948sdkhjf

Producent af slagterimaskiner køber konkurrent

Den fynske virksomhed Ingvald Christensen, der siden 1938 har produceret og solgt slagterimaskiner, overtager alle aktiviteter i A/S Conserves Teknik, som virksomheden i en pressemeddelelse kalder "en god kollega på markedet". 

Ingvald Christensen betegner opkøbet som en virksomhed, der har "været en fremtrædende aktør på markedet for procesudstyr til fødevarebranchen herunder vakuumfyldere, clipsemaskiner, lynhakkere, ternings- og strimmelskærer."

- Jeg er meget, meget glad for, at vi har kunnet lande en aftale, og at vi fra 31. maj 2024 overtager alle aktiver og aktiviteter i A/S Conserves-Teknik, udtaler Jesper Mayland Christensen.

Med overtagelsen af A/S Conserves-Teknik vil Ingvald Christensen i fremtiden nu tilbyde en større palette inden for slagterimaskiner og procesudstyr, noget som virksomheden betegner som "et stærkt og strategisk skridt fremad."

Det betyder også, at vi nu kan give nuværende og kommende kunder en endnu bedre service, lyder det fra Jesper Mayland Christensen.

Overtagelsen sker fra 31. maj, og nuværende direktør i A/S Conserves-Teknik, Martin Lenzberg, bliver salgschef for Ingvald Christensens industrifokus.

Ingvald Christensen har ifølge virksomhedens seneste regnskab 10 ansatte. I regnskabsåret 2023 en bruttofortjeneste på godt 6,8 mio. kr. og et overskud på 573.000 kr. 

A/S Conserves-Teknik rådede ifølge regnskabet for 2023 over otte medarbejdere, men præsterede til gengæld en bruttofortjeneste på over 13 mio. kr. og en bundlinje på 6,4 mio. kr. 

Parterne oplyser ikke en salgspris.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11