23948sdkhjf

Travlhed hos Hobro Rustfri Procesteknik

Hobro Rustfri Procesteknik og Hobro Laserteknik splitter op for at få mere plads til den rustfri produktion. Samtidig opruster begge i medarbejderstaben.
Med en historisk høj ordrebeholdning for resten af 2013 og som et led i virksomhedens forretningsudviklingsproces flytter Hobro Rustfri Procesteknik i efteråret den rustfri produktion til større lokaler i Onsild, hvor store tanke og units nemmere kan håndteres, og hvor procesanlæg nemmere kan testes før forsendelse og montage hos slutkunderne.

Flytningen giver samtidig tiltrængt plads til søsterfirmaet Hobro Laserteknik på den nuværende adresse i Hobro. De to virksomheder har indtil nu været under samme tag, hvilket har skabt en god synergi, men rammerne har været for små til den kraftige vækst i ordrebeholdningen hos begge firmaer.

Flytningen ændrer dog ikke på, at de to virksomheder favner over hele fremstillingsprocessen, lige fra materialerne tages ned fra hylden og frem til den endelige dokumentation.

- Sideløbende med flytningen opgraderer vi nu også den interne forretningsgang, så vi i endnu højere grad kan absorbere nye kunder og fastholde kvaliteten i vor dialog og i vore ydelser, udtaler direktør Peter Østergaard.

Han fortsætter:

- Vi har siden sommeren 2011 haft stor fokus på at blive mere synlige og kendte også uden for Hobro og omegn. Den proces fortsætter vi selvfølgelig, men vi skal også hele tiden sørge for, at vi internt kan følge med samt leve op til kravene fra de store i branchen.

Den store travlhed i begge firmaer har konkret medført ansættelse af en produktionstekniker til Hobro Laserteknik og en projektingeniør til Hobro Rustfri Procesteknik. Dermed er basis lagt i forhold til at fortsætte det høje aktivitetsniveau og til at dyrke nye forretningsområder i fødevareindustrien.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078