23948sdkhjf

Stålvinduer erstattes med aluminium i ikonisk industribygning

I 1952 tegnede arkitekt H. Wurtz Nielsen en imponerende seksetagers fabriksbygning på Vermundsgade 40 i København. Fabrikken husede Laurids Knudsens Mekaniske Etablissement, men i 1986 flyttede Laurids Knudsen hovedkvarteret til Ballerup, og delte produktionen ud på flere mindre fabrikker.

I dag er bygningen lejet ud til en mangfoldighed af virksomheder som for eksempel arkitektfirmaer, filmstudier og fotoatelier med mere.

I forbindelse med en renovering er det af stor betydning, at man bevarer og respekterer bygningens historiske arv og sjæl. Det gælder blandt andet bygningens vinduer.

I 1900-tallet blev smalle stålprofiler ofte brugt til at skabe vinduer og facader. Ældre stålvinduer mangler dog kuldebrosisolering, hvilket resulterer i stort energitab og kondensdannelse.

HSHansen har vundet entreprisen på at skifte vinduerne i fabriksbygningen. Virksomhedens HansenMillennium-vinduessystem er udviklet med inspiration fra fortiden og den oprindelige arkitektur. Dette system, der er baseret på aluminiumsprofiler, bevarer de smalle profiler og maksimerer lysindfaldet samtidig med, at det opfylder kravene i bygningsreglementet til U-værdier nu og i fremtiden.

Projektet er kommet i stand via et tæt samarbejde mellem bygherre Velliv, Pension & Livsforsikring, Deas Ejendomsadministrations Byggeteknisk Rådgivningsafdeling og HSHansen.

Projektet omfatter vinduespartier og terrassedøre.

- Vi er begejstrede for at være en del af dette historiske projekt på Østerbro, udtaler Mads Carstensen, key account manager hos HSHansen, i en pressemeddelelse.

- Vores dedikerede team ser frem til at levere vinduer af højeste standard, der vil bidrage til at bevare Vermundsgade 40's unikke karakter og historie, tilføjer han.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142