23948sdkhjf

Nyt om navne: Barkerbille gearer op i Sverige

Hos den danske ventilatorproducent Barkerbille har de fundet den nye person, som skal stå i spidsen for salget til det svenske marked.

Det bliver Lars Broström, som er svensk og bosat i Malmø, men bliver tilknyttet hovedkontoret i Ballerup.

I sin nye rolle som area sales manager hos Barkerbille bliver Lars ansvarlig for at tage sig af og udvikle salgsaktiviteterne i Sverige.

– Sverige er et meget vigtigt marked for os. I de seneste år har vi opbygget gode relationer med mange svenske ingeniørfirmaer, som finder vores kvalitet, tekniske assistance og vores lokale produktion i Danmark meget attraktiv, siger Søren Olesen, salgschef hos Barkerbille.

Lars Broström kommer med en stor viden indenfor teknisk salg efter mange år hos blandt andet Tetra Pak, SPX og Allgaier Process Technology. Med tiden vil han blive Barkerbilles nye kontaktperson for de svenske kunder, og han vil være behjælpelig med at svare på spørgsmål og forespørgsler omkring Barkerbilles ventilatorer.

­­– Med Lars på holdet kan vi være endnu mere lokalt til stede, servicere vores eksisterende kunder endnu bedre og også arbejde aktivt med at finde nye kunder, siger Søren Olesen.

– Jeg er meget glad for at være blevet en del af Barkerbilles salgsteam. Jeg har brugt de sidste uger på at lære Barkerbilles produkter at kende, deres software, produkter og industrierne, de arbejder indenfor. For nyligt besøgte jeg fabrikken i Holsted, hvor ventilatorerne produceres, og det gav mig en god indsigt i mange aspekter omkring ventilatorerne.

– Jeg ser frem til at lære BarkerBilles eksisterende kunder at kende og hjælpe dem, men også at bruge min erfaring til at finde nye kunder, udtaler Lars Broström.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109