23948sdkhjf

Ørsted sælger ud af vindmølleparker og frigiver kapital

Salg af ejerandele i fire amerikanske vindmølleparker giver Ørsted ekstra og tiltrængt kapital til vækstplan

Ørsted har solgt ejerandele i fire amerikanske vindmølleparker til energiinvesteringsselskabet Stonepeak.

Andelene indbringer Ørsted 300 millioner dollar, svarende til godt to milliarder kroner.

Samtidig har Ørsted rejst 700 millioner dollar i skatterabatter i forbindelse med projekterne, og det øger provenuet i forbindelse med handlen til én milliard dollar eller 6,8 milliarder kroner.

Pengene falder et tørt sted hos Ørsted, der i efteråret måtte nedskrive værdien af en række amerikanske projekter.

Nedskrivningerne medførte et underskud på mere end 20 milliarder kroner og har betydet, at selskabet har måttet skrue en kriseplan sammen, der kan få selskabet på ret køl igen.

Den indbefatter blandt andet frasalg af eksisterende parker for at sikre den nødvendige kassebeholdning.

To af de fire frasolgte vindmølleparker ligger i Texas. De to øvrige ligger i Illinois og Kansas.

Ørsted har i forbindelse med frasalget sikret sig en klausul, der muliggør at selskabet med tiden kan købe ejerandelene i parkerne tilbage.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078