23948sdkhjf

Vestas tæt på banebrydende gigantordre

Norske Equinor kom for nyligt et skridt tættere på at bygge den amerikanske havmøllepark Empire Wind 1, da man blev valgt som betinget vinder af udbuddet.

Det kommer til at smitte af på Vestas. Det bliver nemlig den danske vindmølleproducent, der skal levere vindmøllerne til det 810 MW store projekt. Det oplyser Vestas i en fondsbørsmeddelelse.

Til projektet vil Vestas levere sin største vindmølle; V236-15.0 MW. Vestas installerede den første prototype af møllen i Østerild i 2022, og den blev typecertificeret sidste år. Nu mangler blot den endelige certificering, inden Vestas kan påbegynde serieproduktion.

- At sikre den langsigtede levedygtighed og bæredygtighed af det amerikanske offshore-marked afhænger i høj grad af sikker, rettidig og succesfuld udførelse af den første bølge af projekter, og dette skelsættende projekt er et afgørende skridt hen imod at sætte vindmøller i vandet, siger Josh Irwin, senior vice president offshore sales hos Vestas North America.

Empire Wind-projektet skal efter planen installeres ud for New York på den amerikanske østkyst, og det består af to etaper. Vestas er tidligere blevet valgt som foretrukken leverandør til det 1,2 GW store Empire Wind 2-projekt.

Equinor forventer at få den endelige finansiering på plads til Empire Wind 1 inden udgangen af 2024 og levere den første strøm i 2026.

Se nøgletal for:
Læs mere om: vindmøller
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.769