23948sdkhjf

Lema i Lystrup vil fordoble

Styrket strategiarbejde vil inden fem år gange omsætningen med to, lover direktør Jakob Stautz.
Selv om den østjyske forarbejdningsvirksomhed Lema i år kan fejre, at det er 40 år siden, at man startede i en Århus-kælder, så ser den sig ikke tilbage.

Inden fem år har virksomheden fordoblet sin omsætning. Den spådom vover firmaets direktør Jakob Stautz, og målsætningen hviler på en række tiltag, som er gennemført i det seneste år, nævner han.

Foruden en kommende iso-certificering og lean-implementering, så skal en ny forretningsplan bane vej for, at mange flere ordrer finder vej til de nuværende produktionsrammer i Lystrup, og for at undgå tidsspilde med at give ufrugtbare tilbud har Lema udarbejdet en idealkundeprofil.

Mere træfsikre på tilbud
Profilsystemet giver flest matchpoint til de potentielle kundevirksomheder, som passer bedst til Lemas forretningsplan, og det sikrer, at man famler mindre i blinde på markedet og bliver bedre i stand til at tilfredsstille de kunder, man har.

Det har også fået den samlede andel af vundne udbud til at stige fra cirka 30 procent til cirka 50 procent, fortæller Jakob Stautz.

- Vi afgiver lidt færre tilbud end før. Til gengæld er de mere træfsikre. Vi bruger vores dyrebare tid mere rigtigt på noget, der giver værdi, siger han.

Overskud mindskes på kort sigt
Også i persongalleriet er der sket en styrkelse. Man har indsat et nyt bestyrelsesmedlem med dokumenterede vækstresultater i rygsækken, og en nyansat konstruktør skal styrke virksomhedens evne til at udføre de enkelte opgaver.

Firmaet vendte to års underskud til et sekscifret overskud sidste år. Et overskud, som ledelsen i år forventer bliver mindsket, ikke mindst på grund af den oprustning til fremtiden, som firmaet forventer, giver gevinst på længere sigt.

Lema, som specialiserer sig inden for tyndpladeforabejdning, leverer blandt andet kabinetter til hifi-apparater, røverisikrede cigaretbokse og ikke mindst også læskærme til busstoppesteder i større byer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079